Tilbage til oversigten
Besøg MosaikMagis hjemmeside
Gallery media #0
1 / 5
Gallery media #1
2 / 5
Gallery media #2
3 / 5
Gallery media #3
4 / 5
Gallery media #4
5 / 5
Skulptur kursus

·       Er du fascineret af de spændende former man kan lave med mosaik?

OG

·       Får du lyst til selv at prøve kræfter med skabe din egen form?

·       Har du lyst til at arbejde direkte med mosaikken i fliseklæb?

·       Vil du lære mere om den italienske betegnelse andamento?

·       Vil du gerne lave en glansfuld og farvestrålende mosaik?

Så er dette specielle mosaikkursus for dig.

Jeg brænder for at udbrede glæden ved mosaik, og jeg vil gerne tage flere med ind i det skulpturelle univers. Al min viden deler jeg med dig. Det er bedst, hvis du allerede har erfaringer med mosaik, så du har erfaringer med håndværket.

INDHOLD

Vi arbejder intenst i 3 dage med en væghængt skulpturel form i størrelsen 20 x 30 cm. Du kan kombinere et hav af materialer: glas, smalti, fundne objekter, natursten, genbrugsmaterialer, fliser, porcelæn. Faktisk er det kun fantasien der sætter grænser.

  • Vi skaber vores grundform med net, og vi grunder den med fliseklæb. I taler om hvordan man kan planlægge sin kreative proces, når man arbejder med mosaik.
  • Materiale- og farvevalg drøftes. Klippe og bearbejdningsteknikker afprøves. Principperne for andamento afprøves. Materiale forberedes.
  • Montering af mosaikker; følg linierne, med opsamling på læringspointer og teknikker. Forløbet slutter af med erfaringsudveksling.

Har du spørgsmål eller er mere nysgerrig? Så skriv gerne til birthe@mosaikmagi.dk

Hvad er inkluderet?

Undervejs serveres der kaffe, the og snack.

Til frokost serveres et vegetarisk måltid

Medbring evt. supplerende materialer fra din egne gemmer.

Materialer afregnes særskilt, mellem 300 – 500 kr.

Der er plads til 4 – 6 deltagere, så det er et lille hold.

Vær opmærksom på at der er begrænset parkering i 3 timer.

Praktisk information

undervisningen foregår fra kl. 9.30 - 16.00. Der vil være mulighed for at arbejde selvstændigt længere. Det kan være en god ide at medbringe et forklæde. 

Hvis ønsket kan undervisningen foregå på engelsk.

Sikker booking med Understory
Book et privat eventSkal du holde et privat arrangement?
Vi tilbyder også private arrangementer til større grupper, såsom firma events med mere. Lad os høre fra dig her, og vi svarer hurtigst muligt.
Cover image
Om MosaikMagi

Jeg er Mosaikkunstner, haveentusiast og den kreative drivkraft i MosaikMagi.

Siden 1997 har jeg arbejdet med kreativitet og kunst i mange forskellige sammenhænge, materialer, former, farver og størrelser. Nysgerrigheden og lysten til eksperimenter har hele vejen været min drivkraft.

MosaikMagi og havekunst fik helt fra starten hurtigt mit hjerte til slå hurtigere. Installationskunst med f.eks. ure, vatpinde og hårnåle eller klipklapper og Landart, kunst i naturen med naturens egne materialer har igennem tiden formet mig til den kunstner jeg er i dag.

Maleri på store lærreder, skulptur med motorsav eller ler har jeg fint kunne forene med mine andre kompetencer som underviser og facilitator indenfor kommunikation, ledelse og organisationsudvikling. Jeg har haft en lang karriere som ledelsesesudvikler. Se evt. min profil på LinkedIn. 

Jeg er særlig god til at lære fra mig, inspirere og begejstre, og går gerne forrest i opdagelsen af nye muligheder og materialesammensætninger. Måske er det min stærkeste DNA – at være nysgerrig, afprøve muligheder og tænke “det finder vi en vej til”. Jeg håber inderligt, at dem der lægger vejen forbi mig, smittes af min begejstring for læringsprocessen, fordybelsen og fortroligheden med materialerne.

Jeg har de seneste år været særlig optaget af den regenerative omstilling, med alt det indbærer af forandringer indadtil såvel som udadtil. I bund og grund er jeg fortaler for, at vi skal stræbe efter en helhedsorienteret tilgang. Faktisk har jeg en dybtfølt overbevisning om, at kreativiteten åbner vores bevidsthed, som rækker langt ud over det vores tanker og ord kan formulere. Desuden er min tilgang, at kreativitet i dens mange former fremmer livsglæde og trivsel, og i sig selv er helende i det flossede liv.

Du velkommen til at kontakte mig og spørge om det, du gerne vil høre mere om.

MosaikMagi
birthe@mosaikmagi.dk+45 29 84 58 80
Juridiske oplysningerbetingelserprivatlivspolitikAnnulleringspolitikCookie-indstillinger
© 2026 MosaikMagi
Fra 2.450 kr.
Vis datoer
Tilbage til oversigten
Besøg MosaikMagis hjemmeside
Fra 2.450 kr.